Opret Event
Gratis
Åbent Hus på NEG Kalundborg

Åbent Hus på NEG Kalundborg

Fri entré
Kom til åbent hus hos os, hvor du kan høre om vores uddannelser til procesoperatør, industrioperatør, tømrer, lager og terminal samt elektriker. Du får også en rundvisning og kan få en snak med vores elever og lærere om dine uddannelsesmuligheder.
Fars legestue

Fars legestue

Ukendt
For fædre i Kalundborg Kommune med børn i alderen 0-5 år.

Er du far til et barn i alderen 0-5 år og bor du i Kalundborg Kommune? Så kom med i Fars Legestue. Det er gratis og uden tilmelding.

HVAD SKER DER I FARS LEGESTUE?

I Fars Legestue kan du som far komme med dit barn, lege og være sammen med andre fædre. Tilbuddet er uforpligtende og åbent for alle fædre med børn i alderen 0-5 år, ældre søskende er også velkomne. Du kan komme, når det passer dig i åbningstiden, og sover dit barn, så kom og få en kop kaffe sammen med de andre.

Du vil blive mødt af sundhedsplejen, som står til rådighed for vejledning omkring dit barns udvikling og trivsel.

Læs mere her:
Sundhedsplejerske -
Arrangementer | Kalundborg Biblioteker & Borgerservice -
Fars Legestue Kalundborg - Far for livet
Læs mere
Få lyst til grønland

Få lyst til grønland

Ukendt
Grønlandsforedrag. En spændende eftermiddag med fokus på rigsfællesskabets Grønland med. Ole Kølle, som i 7 år var ansat som forvaltningschef i Grønland. Ole fortæller om Grønland af i dag.

Om hvordan det er at komme åben og uforbeholden til en ny kultur og bliver overrasket og betaget

Der er mange muligheder i Grønland og også mange udfordringer.
Ole fortæller om skolesystemet, bosætningerne og fraflytninger fra bygder- familielivet- børnene og de unges vilkår med druk og incest som ufravigelige vilkår.

Skønne Grønlandsbilleder vises af Villy Hald, som har været deltager på en af Ole Kølles årlige tre ugers ture.
Ole medbringer forskellige grønlandske ting og præsenterer sine ture.
Vel mødt til en hyggelig eftermiddag

Hold: 251805.
Læs mere
Foredrag: Christina Toldbo: "Danmark i Rummet" om Andreas Mogensen

Foredrag: Christina Toldbo: "Danmark i Rummet" om Andreas Mogensen

Pris: 175 kr. Den danske astronaut Andreas Mogensen vendte i marts 2024 hjem fra den internationale rumstation (ISS) 400 km over jorden, men hvad lavede han deroppe og hvad er ISS for en størrelse?

Hvordan bidrager de eksperimenter han udførte, til at vi en dag kan kolonisere Månen og Mars, og bør vi egentlig bruge så mange penge på rumfart når der er rigeligt med problemer her på jorden?

Få svar på disse spørgsmål og mange til i foredraget 'Danmark i rummet' med astrofysiker og rumforsker Christina Toldbo.

Christina har tidligere arbejdet både hos ESA og NASA og besøgte Andreas i Houston før hans rummission, for at følge med i nogle af hans forberedelser til missionen Huginn.Hør bl.a. førstehåndsberetningerom hvordan man træner til en mission på ISS, hvordan raketten opsendes, hvordan man lever og arbejder i rummet og om nogle af de eksperimenter Andreas har udført.

Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål så foredraget omhandler netop de aspekter af missionen I synes er allermest interessant.

Praktiske informationer:

Dato: Torsdag den 23. januar 2025 kl. 19:00 (Dørene åbner kl. 18:30)
Sted: Buerup Forsamlingshus

Tilmeldingen sker viabuerupbeboerforening.dk

Pris: 175,- kr. inkl. Kaffe og kage

Arrangører: Buerup Forsamlingshus
Læs mere om Buerup Forsamlingshus her: buerupbeboerforening.dk
Læs mere
Bircow og de K'er (kaffe & kage)

Bircow og de K'er (kaffe & kage)

195 kr
Torsdag d 23 januar kl 19 Musikalsk foredrag.

Torsdag d 23 januar kl 19

Musikalsk foredrag

Det er efterhånden snart 40 år siden, at Linie 3 fik deres store gennembrud i "TV i teltet". Siden har trekløveret i Linie 3 Preben Kristensen, Thomas Eje og Anders Bircow cementeret deres position som én af de største underholdningssucceser i Danmark i nyere tid. Senest med deres juleshows i 2017.

Nu er den gennemmusikalske, guitarspillende og vittige og charmerende Anders Bircow klar med et musikalsk foredrag.

vi byder på en fantastisk stemningen med kaffe og kage og ja ja Bircov kommer også har han lovet os.

pris 195kr

køb den før naboens moster.

samt salg af øl vand vin i baren.
Læs mere
Ujævnt terræn

Ujævnt terræn

Spiller bluesrock med kant og nerve, så fødderne ikke kan stå stille. I front er Louise, der trykker den af og bringer sangene langt ud over scenekanten.

Guitarerne håndteres kompetent af Jason og Allan, og Peter og Okker tager sig af det solide rytmiske grundlag på bas og trommer. Tilsammen en farlig, musikalsk cocktail, der nok skal sætte gang i selv de tungeste fødder.
Læs mere
Højtlæsning for voksne - Kalundborg

Højtlæsning for voksne - Kalundborg

Ukendt
Også dette forår byder vi indenfor til en ny omgang højtlæsning for voksne.

Nyd en god novelle eller en smagsprøve på en roman i selskab med andre. Som altid er hver gang en afsluttet oplæsning, og der er ingen tilmelding - du dukker bare op. Vi glæder os til at sætte kaffen over til nye hyggestunder med fællesskab over god litteratur.

Pris: Gratis

Ingen tilmelding, bare mød op.
Læs mere
Højtlæsning for voksne - Ubby

Højtlæsning for voksne - Ubby

Ukendt
Også dette forår byder vi indenfor til en ny omgang højtlæsning for voksne.

Nyd en god novelle eller en smagsprøve på en roman i selskab med andre. Som altid er hver gang en afsluttet oplæsning, og der er ingen tilmelding - du dukker bare op. Vi glæder os til at sætte kaffen over til nye hyggestunder med fællesskab over god litteratur.

Pris: Gratis

Ingen tilmelding, bare mød op.
Læs mere
Karl Hermans Trio

Karl Hermans Trio

425 kr
Og stor buffet med 2 slags kød, 2 slags kartofler, 2 grønt, sauce og brød. Lørdag den 25/1-25 kl. 18.00-24.00. Pris: 425,00 kr. + gebyr 10 kr. pr. billet.
Skolekomedie på Kalundborg Gymnasium

Skolekomedie på Kalundborg Gymnasium

50 kr
I år spiller Kalundborg Gymnasiums dygtige elever Shakespeares berømte komedie "En Skærsommernatsdrøm". Gennem medrivende skuespil, dejlig musik og flotte kulisser, vil publikum blive hevet med ind i en magisk verden, hvor alting vendes på hovedet.
Science-show: Kom og lav eksperimenter sammen med Emil

Science-show: Kom og lav eksperimenter sammen med Emil

Seje videnskabelige forsøg som børn får lov til at udføre.

Emil - kendt fra YouTubekanalen "Kåre og Emil" og "Store NØRD" - kommer med et science-show fuld af sjove og overraskende eksperimenter.

Med sig har Emil eksperimenter, som børnene selv kan udføre (de skal bare huske at have en voksen med). Der er garanti for både underholdning, overraskelser og sjove oplevelser, når børnene selv udfører eksperimenter og oplever Kåre og Emils science-show.

Kun børn skal købe billet. Det er dog vigtigt, at børn følges med en voksen.

Købsvilkår: Billetter kan ikke refunderes, medmindre biblioteket aflyser arrangementet.
Læs mere
Klassisk Koncert - Nikolaj Nedergaard og Petya Hristova

Klassisk Koncert - Nikolaj Nedergaard og Petya Hristova

Elev på Musisk Skole 0,0, Børn og unge under 18 år 0,0, Voksne over 18 år 125,0
Køb/bestil billet
Nikolai Nedergaard og Petya Hristova: Unge musikere i klassisk konstelletion; violin og klaver.

Nikolai er 24 år gammel og har afsluttet i 2024 sine studier hos professor Tim Frederiksen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med kandidateksamen foråret 2024.

Nikolai har vundet flere priser, bl.a. ved Stockholm International Violin Competition 2017, Jakob Gade konkurrencen 2018 og Daleki Akkordi-konkurrencen i Kroatien 2019. I 2022 modtog Nikolai Jacob Gades legat på 100.000 kr.

Nikolai er medlem af NOVO Quartet, en ung dansk strygekvartet med stor international succes efter at have vundet flere danske og internationale førstepriser, senest 1. prisen i Cocours de Genéve samt 4 specialpriser. Kvartetten studerer lige nu i Wien og spiller koncerter i hele Europa.

Ved koncerten på Kalundborg musikskole deler Nikolai scenen med den fantastiske pianist, Petya Hristova.

Siden Petya Hristova flyttede til Danmark i 2020, har hun etableret sig som en integreret del af den danske klassiske musikscene. Med total beherskelse af instrumentet, intellektuelle men samtidig meget udtryksfulde fortolkninger og en særligt smuk klang er hun nu en eftertragtet og alsidig pianist, der nyder et travlt koncertliv både som kammermusiker og solist.

Hun blev født i 1992 i Sofia, Bulgarien, og har studeret på Tjajkovskij Konservatoriet i Moskva med Prof. Natalia Trull, på Hochschule für Musik Karlsruhe med Prof. Markus Stange og Prof. Kalle Randalu samt med den verdenskendte pianoprofessor Klaus Hellwig på Universität der Künste i Berlin.
Til Ungdommen

Til Ungdommen

180/120/50 kr
Den norske forfatter, skuespiller og komiker Linn Skåper udgav i 2020 en bog om det at være teenager og stå i en brydningstid mellem barndom og voksenliv. Teaterinstruktør Pelle Koppel har bearbejdet bogen til denne teaterforestilling.

Til Ungdommen er skabt ud fra biografiske historier fra unge menneskers egne liv og monologerne handler alle om en sær, sjov, spændende, vigtig og sårbar tid. Hvor længe er man barn? Hvornår bliver man voksen? Og længes vi i virkeligheden alle sammen, på tværs af aldre og generationer, efter det samme?

Medvirkende: 5 unge skuespillere

Dramatiker: Linn Skåber

Iscenesættelse, oversættelse og bearbejdning: Pelle Kopel.
Hanne Helledie - Eva Boulekbache Duo

Hanne Helledie - Eva Boulekbache Duo

Ukendt
Pris: 0 DKK. Gimle bringer verdensmusikken ud i lokalområdet.

Gimle bringer verdensmusikken ud i lokalområdet.

HELLEDIE-BOULEKBACHE DUO (klaver og violin) er et ensemble af to dybt nysgerrige og internationale musikere. Hanne Helledie og Eva Boulekbache tager publikum med på en rejse i deres univers af jazz-inspireret verdensmusik, komponeret og arrangeret af Hanne Helledie. Musik, der er udsprunget af en collage af jazz og klassisk musik, flamenco, latinamerikansk og mellemøstlig musik.

Praktiske informationer:

Dato: Mandag d. 27. januar 2025.

Sted: Aktivitetscenter Vesterlunden.

Arrangører: Kulturhus Gimle

Tidspunkt: kl. 13.30

Pris: Fri entré

Læs mere om Kulturhus Gimle her: www.kulturhusgimle.dk
Læs mere
Det' fordi at

Det' fordi at

Standard 0,0
Køb/bestil billet
Afslutnings koncert på korstævne med Uddrag fra "Det' fordi at." af Jacob Høgsbro, Martin Gerup og Dorthe Scou. 240 elever fra 7 skoler og et 5 mandsband fra Musisk Skole under ledelse af Astrid Christensen, Lisbet Riber, Annette Kruse Scharling.
Hej kræft - Velkommen - Foredrag ved Esben Dalgaard

Hej kræft - Velkommen - Foredrag ved Esben Dalgaard

Et livsbekræftende foredrag af Esben Dalgaard.

Med dette foredrag, får I mulighed for at komme helt tæt på. Helt ind bag masken på et aktuelt offentligt menneske. Esben ønsker ingen barrierer mellem sig selv og sit publikum.
Kun gennem det helt personlige, ærlige og åbne, kan vi lære noget af hinanden.

Esben åbner op for sin rejse fra tiden i Vejle, med advokat-drømme, hen over beslutningen om at gå skuespillervejen.
Om den tunge vej brolagt med NEJ'er. Om sin kones depression, mobning og sit barns voldsomme OCD. Om Vild med Dans, om favntaget med døden, og om, hvordan han står positiv op om morgenen, når himlen er mørkest. Eller rettere, hvordan han aktivt forsøger at få skyerne væk, så solen kan skinne igennem.
Foredraget er i øjenhøjde, med plads til grin og gråd. Med plads til refleksion, og især med plads til interaktion med publikum.
Et nøgent indblik i mennesket, kunstneren, underholderen og den nu cancerramte Esben Dalgaard!

Esben har også skrevet bogen "Mærket" (Mofibo 2023), som tager udgangspunkt i hans fortælling og tilgang.

Praktiske oplysninger:

Pris:
  • 95,- kr. for medlemmer af Biblioteksklubben
  • 120,- kr. normalpris


Læs mere og meld dig gratis ind i Biblioteksklubben via www.kalundborgbib.dk/klub

Der kan købes kaffe, kage og vand i pausen.

Tilmeldingsfrist er den 28. 1 2025

Købsvilkår: Billetter kan ikke refunderes, medmindre biblioteket aflyser arrangementet.
Læs mere
Foredrag- Helle Sydendal om lavt stofskifte

Foredrag- Helle Sydendal om lavt stofskifte

250 kr
Med udgangspunkt i sin egen og en række andre kvinder og mænds historie fortæller Helle Sydendal om lavt stofskifte og om mulighederne for at opnå et helt normalt liv på trods af sygdommen.
Læs mere
Historiecafé - Jesper Bugge Kold: Hvor vinden vender

Historiecafé - Jesper Bugge Kold: Hvor vinden vender

Historiecafé om de danske udvandrere til Amerika.

Deltag i en spændende historiecafé i "Det Grønne Rum" på Kalundborg Bibliotek, hvor Jesper Bugge Kold vil fortælle om skabelsen af romanen "Hvor vinden vender", som er baseret på den store danske udvandring til Amerika i slutningen af 1800-tallet.

Jesper Bugge Kold tager udgangspunkt i sin roman "Hvor vinden vender" for at fortælle om de ca. 300.000 danskere, der fra 1850 og frem emigrerede til Amerika. Dette svarer til cirka 10% af den samlede danske befolkning på det tidspunkt. Romanens historie er inspireret af Bugge Kolds egen slægtning, Peter Julius Christensen, der selv udvandrede til Amerika, og hvis breve hjem har bidraget til fortællingen om Johanne og Jens.

Undervejs vises billeder på storskærm.

Praktiske oplysninger:

Arrangementet er en del af Biblioteksklubbens historiecaféer, der finder sted d. 29. jan, 26. feb., 12. marts og 26. marts kl. 19-21 på Kalundborg Bibliotek i "Det Grønne Rum".

Pris:
  • Pris pr. gang: 50 kr. for medlemmer af Biblioteksklubben.
  • Normalpris: 65 kr.


Til alle historiecaféer serveres gratis kaffe og te og lidt sødt til tanden.

Læs mere og meld dig gratis ind i Biblioteksklubben via www.kalundborgbib.dk/klub

Købsvilkår: Billetter kan ikke refunderes, medmindre biblioteket aflyser arrangementet.
Læs mere
Bag om kameraet med Jens Jacob Tychsen alias Hr. Weyse

Bag om kameraet med Jens Jacob Tychsen alias Hr. Weyse

Jens Jacob Tychsen inviterer dig med på en forrygende tur BAG kameraet og fortæller dig historien bag den folkekære TV2-serie Badehotellet, som har taget hele Danmark med storm.

I denne helt nye og opdaterede 2024 version af det eksklusive musikalske foredrag, kan du se masser af nye fotos, film og sjove fraklip, som med garanti vil bringe latteren & smilet frem.
Du får naturligvis også et genhør med flere af de skønne gamle evergreens fra serien, som vil blive vakt til live på allerbedste og mest charmerende Hr.Weyse manér.

Med i prisen er incl. 1 lækker rejemad.
Læs mere
Fars legestue

Fars legestue

Ukendt
For fædre i Kalundborg Kommune med børn i alderen 0-5 år.

Er du far til et barn i alderen 0-5 år og bor du i Kalundborg Kommune? Så kom med i Fars Legestue. Det er gratis og uden tilmelding.

HVAD SKER DER I FARS LEGESTUE?

I Fars Legestue kan du som far komme med dit barn, lege og være sammen med andre fædre. Tilbuddet er uforpligtende og åbent for alle fædre med børn i alderen 0-5 år, ældre søskende er også velkomne. Du kan komme, når det passer dig i åbningstiden, og sover dit barn, så kom og få en kop kaffe sammen med de andre.

Du vil blive mødt af sundhedsplejen, som står til rådighed for vejledning omkring dit barns udvikling og trivsel.

Læs mere her:
Sundhedsplejerske -
Arrangementer | Kalundborg Biblioteker & Borgerservice -
Fars Legestue Kalundborg - Far for livet
Læs mere