Opret Event

26. maj 2024

Forårsudflugt Høng-Tølløse (mulighed for servering)

Forårsudflugt Høng-Tølløse (mulighed for servering)

Sæson 2024 indledes. Vestsjællands Veterantog begynder sæsonen i dag, hvor vi kører igennem den nyudsprungne vestsjællandske natur. Toget kører én tur fra Høng til Tølløse og tilbage til Høng. Mulighed for morgenmad eller kaffe-arrangement.

Sæson 2024 indledes.

Vestsjællands Veterantog begynder sæsonen i dag, hvor vi kører igennem den nyudsprungne vestsjællandske natur.

Vi kører med det gamle motortog fra Triangel, hvor du kan følge med hos lokomotivføreren. Du kan gå rundt i toget og opleve de gamle vogne. På cafévognens endeperroner kan du få sus i håret.

Vores Veterantogsøl 2024 sælges fra i dag i cafevognen og i kiosken i Gørlev. Hvert år fremstilles der en ny etiket, og det er blevet et samleobjekt for flere af vores kunder, der samtidig støtter vores arbejde med at vedligeholde tog.
  • Returbillet (Billettype A) gælder fra Høng, Ruds Vedby eller Dianalund til Tølløse og tilbage til udgangsstationen.

  • Delstrækningsbillet (Billettype B) gælder fra Stenlille, Store Merløse til Tølløse og tilbage til udgangsstationen.
    eller for enkelt tur fra Høng til Tølløse eller fra Tølløse til Høng.

  • Ledsager med gyldigt ledsagerkort (*) rejser gratis når der ledsages en person, der betaler fuld pris. (Gælder togrejsen, ikke evt. servering.)



Toget starter i Høng og kører mod Tølløse og tilbage til Høng.
Det er muligt at stige på og af på enhver station, hvor toget holder.

Servering

(Kun Høng-Tølløse eller Tølløse-Høng)

Det er muligt at bestille "Motorførerens morgenmad", der kan indtages ved et dækket bord i cafévognen under turen fra Høng til Tølløse (Tur 1) eller fra Tølløse til Høng (Tur 2).
Til menuen serveres kaffe/te (eller en sodavand til børnene). Kaffe/te (eller sodavand) serveres i veterantogskrus (med veterantogsmotiv), der efterfølgende må tages med hjem.
"Motorførerens morgenmad" sælges kun online. Bestil senest 20/5 kl. 17:00. (Formularen vises, når der er valgt en billettype under "Tilmelding")
Pris: 129 kr. pr. person + togbillet.

Det er også muligt at bestille "Kaffe/te-arrangement" med hjemmebagt hindbærsnitte, der ligeledes kan indtages ved et dækket bord i cafévognen. Kaffe/te (eller sodavand) serveres i veterantogskrus (med veterantogsmotiv), der efterfølgende må tages med hjem.
"Kaffe/te-arrangement" sælges kun online. Bestil senest 20/5 kl. 17:00. (Formularen vises, når der er valgt en billettype under "Tilmelding")
Pris: 89 kr. pr. person.

I cafévognen sælges i øvrigt varme og kolde drikkevarer og andre lækkerier samt souvenirs.